Af Søren Hillerup, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi og Michael Holmqvist, specialtandlæge i ortodonti.
Ingen er fuldkommen
De færreste mennesker har et perfekt tandsæt af snorlige perlerækker som amerikanske filmstjerner, og efter dansk mentalitet er det heller ikke noget at stræbe efter. Men tandstillingsfejl forekommer med en vis hyppighed. En del børn, omkring 25%, får tilbudt tandregulering i den offentlige børnetandpleje, hvis der er enighed om behovet herfor og et ønske om denne behandling. Der er jo ikke tale om sygdom, men tilstande,
der ubehandlet eventuelt kan føre til en ringere livskvalitet - kosmetisk eller funktionelt. De fleste tilfælde klares ved almindelig tandreguleringsbehandling med aftagelig bøjle eller apparatur, der sidder fast på tænderne (togskinner). Ved denne behandling kan man enten styre eller stimulere kæbernes vækst eller flytte på tænderne, så de kommer til at passe bedre sammen og stå rigtigere i kæber og ansigt.
Ekstrem vækstbetinget kæbedeformitet
Nogle få børn udvikler i væksten udvikler så "skæve" kæber, at tandregulering ikke kan bringe situationen i orden. Man taler om "ekstrem vækstbetinget kæbedeformitet". Det kan være så stort et underbid, at det "regner ind", eller så stort et overbid, at folk vender sig på gaden eller finder på øgenavne.
Det kan være åbent bid, hvor kun de bageste kindtænder når hinanden eller skævheder (asymmetri) i væksten i alle tænkelige kombinationer. Disse tilstande forekommer hos ca. en procent af en årgang unge mennesker, og nogle vælger at få det korrigeret ved kombineret tandregulering og kæbekirurgi.
En sygehusopgave
Netop denne type behandling er defineret som en sygehusopgave og er gratis. Nogle steder foregår tandreguleringen hos en praktisererende specialtandlæge, andre steder på sygehuset,
som så har ansat en specialtandlæge i ortodonti (tandregulering). Der er ingen tvivl om, at behandlingscentre, hvor reguleringstandlæger og kæbekirurger har regelmæssig kontakt omkring behandlingerne, giver optimal mulighed for kvalitet.
Vejen ind i systemet
De fleste danske skolebørn benytter sig af den offentlige tandpleje, og her vil man være opmærksom på tandstillingsfejl forårsaget af vækstbetinget kæbedeformitet. I mange tilfælde vil man kunne følge udviklingen ved en såkaldt vækstanalyse med gipsmodeller af tænderne og
røntgenbilleder af tænder og kæber. Det gælder om ikke at forsøge tandregulering, hvis væksten er imod projektet. Derfor vil man ofte i kontakt med hospitalsafdelingen vælge at lade barnet eller det unge menneske vokse færdig, førend den kombinerede såkaldt ortodontisk/kirurgiske behandling tilbydes og påbegyndes.
Hvad hvis man er voksen
Både behandlingsmetoder og tilbud har udviklet sig stærkt gennem de seneste årtier, og en del voksne vil også have behov for behandling af skæve tænder og kæber. Her gælder det samme som med børnene, nogle opgaver kan løses ved tandregulering. I andre tilfælde må der også kæbekirurgi til. Udgangspunktet for behandlingstilbud til voksne bør være et konkret problem og ikke profetier om, hvad der kunne tænkes at ske,
hvis behandling ikke foretages. Beslutning om en så omfattende behandling bør baseres på et valg på grundlag af omhyggelig information om konkrete fordele og ulemper, fx bedre tyggefunktion eller afbidefunktion, bedre udseende, færre smerter i kæbe/ansigtsmuskulatur pga. fejl- eller overbelastning. På negativlisten må det anføres, at nogle patienter får mindre, varige føleforstyrrelser i underlæben.
Behandlingens tre faser
For de flestes vedkommende består behandlingen i tre faser:
- Tandregulering (forbehandling)
- Operation
- Tandregulering (efterbehandling og stabilisering)
Forbehandling må der til
Ved tandregulerings-forbehandlingen tilstræbes det, at tandbuerne hver for sig får en facon, længde og bredde, samt korrekt placering i over- eller underkæben således, at når kæben (eller kæberne) flyttes under operationen, så kommer tænderne til at stå korrekt og harmonisk i ansigtet, og tandbuerne kommer til at passe sammen. Finjusteringen følger ved regulering efter operationen.
Planlægning af operation, computersimulering og gipskirurgi
Operationen planlægges i samarbejde mellem patient, reguleringsspecialist og kæbekirurg. Den simuleres ved "gipskirurgi" hvor tænder på gipsmodeller af tandbuerne,
som er støbt ind i en hængselmekanisme (artikulator), flyttes efter den lagte plan. Nogle steder anvendes computersimulering af behandlingsplanen
Operationen
Selve indgrebet foregår under indlæggelse og i fuld bedøvelse. Nogle gange opereres kun den ene kæbe (under- eller overkæben), i andre tilfælde opereres begge kæber samtidigt.
Kæbekirurgen laver kunstige kæbebrud med en placering som muliggør, at de tandbærende dele af kæberne kan flyttes til en kosmetisk bedre og mere funktionel stilling. Tidligere blev tandbuerne bundet sammen i op til 6 uger efter operationen, men i dag kan patienterne i næsten alle tilfælde slippe for denne sammenbinding, fordi de kunstige kæbebrud bliver skruet sammen i den nye stilling med små skruer og beslag af titanium. Patienterne må dog ikke tygge, førend heling har fundet sted efter 4 – 6 uger. Vi plejer at forberede vores patienter på, at de må finde sig i at komme til at ligne en mellemting mellem en spærrebalon og et fastelavnsris i dagene umiddelbart efter operationen. De fleste kommer sig hurtigt og kan udskrives efter en enkelt eller nogle få dage.
Efterbehandling - finjustering
I efterbehandlingen foretages finkorrektion af tændernes sammenbid, og der er virkelig tale om finjustering, for tændernes sammenbid er meget fintfølende.
Man kan mærke genstande i størrelsen 1/10 – 1/100 mm mellem tænderne. Apparaturet (togskinnerne) kan normalt fjernes efter 4 – 6 måneder. En del må dog fortsat bruge natbøjle
Kontrol af resultat
Vores patienter kontrolleres i mindst to år efter operationen, og langt de fleste er glade for resultatet af den investering, de lagde i den langvarige behandling