Hvad er rodspidsbetændelse, og hvordan behandles den?
Det blødtvæv inde i en tand, som indeholder bindevæv, kar og nerver kaldes pulpa eller på dansk tandnerven. Hvis der går betændelse i tandnerven, så vil den oftest dø og ligge som dødt væv, som er fyldt med bakterier. Hverken organismens immunforsvar eller antibiotika kan slå disse bakterier ihjel, fordi der ikke er nogen blodcirkulation i det døde væv. Bakterierne giver anledning til betændelse i kæben udgående fra rodspidsen, deraf udtrykket rodspidsbetændelse.
I de fleste tilfælde kan problemet klares ved en rodbehandling, hvor den døde tandnerve fjernes, og rodkanalen desinficeres og fyldes. Dette er ofte en utaknemmelig opgave, fordi bakterierne har mange steder at gemme sig, og hvor de kan overleve rodbehandlingen. Bl.a. er rodkanalens tværsnit sjældent cirkulært ligesom de instrumenter, man renser ud med. Ved rodspidsen findes små bikanaler, som tandlægen ikke har en chance for at rense effektivt. Derfor skyldes opblussen af betændelse på en rodbehandlet tand oftest ikke, at rodbehandlingen ikke er udført korrekt.
Hvis en rodspidsbetændelse blusser op og ikke kan behandles som anført, enten fordi der er krumning på rodkanalen, tillukning eller en cementeret stift, så kan tilstanden behandles operativt med en rodspidsamputation.
Tandkødet skubbes tilside, og rodspidsen fjernes. Samtidig skrabes betændelsesvæv ud, og rodkanalen lukkes med en fyldning. Tandkødet sys på plads.
Hvad sker der, hvis rodspidsbetændelsen ikke behandles?
Betændelsen kan brede sig, så tanden går løs og mistes. Der kan ske betændelsesspredning til kæbeben, kæbehule, mundbund og hals, og der kan danne sig en tandbyld. Patienter med svækket immunforsvar kan komme i alvorlige problemer ved ubehandlet rodspidsbetændelse.